Tallerken med vegetar mad

Certificering

Foto: © Robin Skjoldborg

Certificeringer spiller en central rolle i den nye nationale turismestrategi. I 2030 skal 70% af alle overnatningssteder og 100% af de danske turismeorganisationer nemlig være bæredygtighedscertificerede.

Der skal sættes markant ind på arbejdet med bæredygtighedscertificeringer i dansk turisme frem mod 2030. En indsats, der blandt andet omfatter turismevirksomhederne og destinationsselskaberne, der både selv skal certificeres og samtidig varetage en ny rolle, hvor de hjælper turismevirksomhederne i deres arbejde med certificeringer.

Der er heldigvis mange gode værktøjer og erfaringer at hente på området. Både hos aktører i og uden for dansk turisme. Flere destinationsselskaber, nationale udviklingsselskaber, erhvervsorganisationer og erhvervshuse tilbyder fx gratis, individuelle rådgivningsforløb til turismevirksomheder, hvilket har affødt værdifulde indsigter til gavn for det resterende turismefremmesystem.

Der findes desuden en håndfuld guides, håndbøger og analyser udviklet af både destinationsselskaber, de nationale udviklingsselskaber, erhvervshuse og private aktører, som du kan hente hjælp i, hvis du vil danne dig et overblik og få indblik i fordele/ulemper ved de forskellige typer certificeringer.

Det skal også være nemmere for turister, der aktivt søger mere bæredygtige muligheder, at finde dem. For eksempel på VisitDenmark's kanaler, hvor et nyt søgefilter gør det nemmere for turisten at finde vej til miljøcertificerede hoteller, spisesteder, attraktioner mv..

Søg på værktøjer/indsatser indenfor certificeringer

Kender du et værktøj/indsats, som ikke er med i overblikket? Så tøv ikke med at kontakte os her

 

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Projektet er støttet med midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.