En masse mennesker hygger sig på en cafe i Kødbyen.

'Bæredygtighed i turismeerhvervet'

21.12.2022
Foto: © Mikkel Heriba

I denne undersøgelse fra 2022 undersøger Wonderful Copenhagen erfaringer, udfordringer og forventninger omkring den bæredygtige omstilling baseret på 29 virksomheder og statslige institutioner. Undersøgelsen giver hertil syv bud på konkrete opmærksomhedspunkter til turistvirksomheder.

Beskrivelse fra indsatsens hjemmeside:

"Formålet med rapporten er at give et øjebliksbillede af turismeerhvervets arbejde med bæredygtighed i København – herunder også Københavns omegn:

Hvordan og i hvilket omfang arbejder det københavnske turismeerhverv med bæredygtighed? Hvad karakteriserer forskellige virksomheders bæredygtige omstilling? Hvilke styrkepotentialer opleves inden for turismeerhvervet, og hvor møder virksomhederne udfordringer og barrierer?

Disse spørgsmål belyses gennem en analyse af erfaringer og perspektiver fra en række turistrelaterede virksomheder og statslige institutioner. Analysen munder ud i en række overordnede opmærksomhedspunkter for virksomheder og for andre relevante aktører, der skal inspirere og støtte op om en fortsat udvikling af et bæredygtigt turismeerhverv."

Læs mere om analysen på Wonderful Copenhagen's hjemmeside her