Foto af Langelands kyst og natur set oppefra

'Kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring'

21.12.2022
Foto: © Daniel Villadsen

Denne guide er en forkortet version af Forbrugerombudsmandens vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande mv., som beskriver, hvad man skal være opmærksom på, når man markedsfører sine produkter med, at de belaster klimaet eller miljøet mindre end andre produkter på markedet.

Udpluk af indsatsens egen beskrivelse:
 

"Hvis din virksomheds produkter er mindre belastende for klimaet eller miljøet end andre produkter, eller hvis din virksomhed i øvrigt gør en indsats for klimaet eller miljøet, er det naturligvis vigtige budskaber at markedsføre. Men markedsføringen skal overholde markedsføringsloven – og den særlovgivning, der eventuelt gælder på jeres brancheområde.(...)

I kvikguiden og vejledningen skelner vi mellem generelle og konkrete udsagn i markedsføringen. Alle klima- og miljøudsagn er dog oplysninger om faktiske forhold om virksomheden, produktionen og/eller produkterne. I skal derfor kunne dokumentere, at udsagnene er rigtige. Det følger af markedsføringslovens § 13, at virksomheder skal kunne dokumentere rigtigheden af oplysninger om faktiske forhold."

Hent kvikguiden på Forbrugerombudsmandens hjemmeside her