Beskrivelse fra indsatsens hjemmeside: "Vi kan se, at mange virksomheder er godt i gang med den grønne omstilling, men ikke kommunikerer om indsatsen til deres gæster og samarbejdspartnere. Det kan der være mange grunde til. Det kan for nogen være uoverskueligt at tage hul på opgaven, mens andre kan være bange for at komme til at overdrive miljøfordelene ved et tiltag, eller at det de siger ikke er bæredygtigt ”nok”. Derfor har vi nu udviklet en kommunikationsguide, som er tilpasset både de virksomheder, som allerede er godt i gang med at kommunikere om deres bæredygtige indsatser, og de virksomheder som først skal til at i gang med processen. I guiden forsøger vi at inspirere til, hvordan I kan komme i gang med at bruge bæredygtighed i jeres kommunikation, hvordan I kan bruge kommunikation til at gøre jeres bæredygtige tiltag relevante for gæsterne, og endelig hvordan I undgår green washing. Derudover indeholder den råd om, hvad god kommunikation er, checklister så I er sikre på at komme omkring de vigtigste indsatser i kommunikationsprocessen, samt et inspirationskatalog med konkrete cases og eksempler på, hvordan I kan kommunikere jeres grønne tiltag til kommende gæster og til de gæster, der allerede er på besøg." |