Gulerødder med jord på ligger på en tallerken

'Den store klimadatabase'

21.12.2022
Foto: © Ditte Ingemann

CONCITO har i samarbejde med 2.-0 LCA consultants og med støtte fra Salling Fondene udviklet denne omfattende database indeholdende data for 500 forskellige fødevarers klimaaftryk fordelt på de enkelte produktionsfaser.

Beskrivelse fra indsatsens hjemmeside:
 

"Det vi spiser og drikker har stor betydning for klimaet, og mindre madspild samt mere planterig kost er nogle af de vigtigste elementer i omstillingen af verdens fødevaresystem. Forbrugere såvel som professionelle aktører i dagligvare- og foodservicesektoren efterspørger i stigende grad oplysning om klimaaftrykket fra de varer, de køber og handler med.

Med Den store klimadatabase giver Danmarks grønne tænketank CONCITO virksomheder, myndigheder og borgere fri adgang til livcyklusanalyser af klimabelastningen fra 500 af de mest almindelige fødevarer på det danske marked. Databasen er et unikt værktøj, der med større præcision end nogensinde kan belyse klimaeffekten af vores fødevareforbrug og bidrage til at fremme mere klimavenlige madvaner."

Find Den store klimadatabase på CONCITO's hjemmeside her