To cyklister cykler i naturen på Djursland

'Bedre vilkår for cykelturismen i Danmark'

21.12.2022
Foto: © Niclas Jessen

Dansk Kyst- og Naturturisme sætter i dette projekt fokus på Danmarks store potentiale inden for cykelturisme gennem skabelsen af en mere sammenhængende infrastruktur. Læs her om planerne for et cykelknudepunktsnetværk, der skal sikre bedre rammer for fritidscykling og gode cykeloplevelser.

Beskrivelse fra indsatsens hjemmeside:
 

"Med projektet ’Bedre vilkår for cykelturismen i Danmark’ vil vi gøre op med kun at skilte ruter fra A til B og i stedet aktivere flere cykelvenlige strækninger, der går forbi spændende steder og særlige seværdigheder, og koble dem via knudepunkter. Målet er at sikre bedre rammer for fritidscykling og gode cykeloplevelser.

Et knudepunktsnetværk giver nemlig cyklister mulighed for at planlægge en cykeludflugt efter lige præcis deres humør, evner og interesser. Og destinationer og turismeaktører kan lave skræddersyede ruteforslag tilpasset bestemte sæsoner eller målgrupper. Derudover giver det mulighed for at tilkoble overnatningssteder og private serviceudbydere, som en del af cykelinfrastrukturen."

Læs mere om indsatsen på Dansk Kyst- og Naturturismes hjemmeside her