Fly over vand

Politiken: Grøn dansk flyrute i 2025 bliver ikke som planlagt

27.8.2024
Forfatter: Mikal Holt Jensen
Foto: Fly over vand

Regeringens ambitiøse mål om at etablere en grøn flyrute i Danmark i 2025, drevet af danskproduceret brændstof fra havvind og biomasse, bliver ikke en realitet.

I stedet vil flyene sandsynligvis benytte brændstof fremstillet af brugt madolie importeret fra Kina skriver Politiken .

Ørsted nedprioritere

Selvom store virksomheder som Ørsted oprindeligt havde planer om at producere grønt jetbrændstof til den danske indenrigstrafik, er projekterne blevet forsinkede eller nedskalerede. Ørsted har annonceret, at de nu strategisk nedprioriterer grønne brændstoffer, hvilket betyder, at der ikke vil være danskproduceret jetbrændstof klar til 2025.

Brændstof fra brugt fritureolie

Den første grønne flyrute, som regeringen håbede ville være en milepæl for dansk innovation, vil derfor ikke leve op til den oprindelige vision.

I stedet bliver den sandsynligvis drevet af brændstof fra brugt fritureolie, hvilket skaber bekymring for både klimafordelene og den offentlige opfattelse af initiativet. Professorer og branchefolk advarer om, at det nuværende valg af brændstof kan føre til kritik, da det ikke i tilstrækkelig grad lever op til de grønne ambitioner, og dermed risikerer at blive en pr-fiasko for Danmark.

Læs mere i Politiken Rejser...