Ibis Styles Copenhagen Ørestad tildeles Green Key
Hotellet i Ørestad har op til sommeren opnået Green Key certificering. Denne anerkendelse sker i forlængelse af Green Keys internationale aftale med Accor-koncernen, som opruster på den grønne dagsorden
Ibis Styles Copenhagen Ørestad, som er en del Accors grønne indsats, er nu blevet mærket med Green Key, hvilket er blevet positivt modtaget på hotellet.
Stolthed på hotellet
Hotellet udtrykker stor stolthed over at have opnået denne certificering skriver eventkoordinator Michella Orbé på LinkedIn.
Hun retter en særlig tak rettes til kollegaer og rådgivere, der har bidraget til arbejdet.
En del af Accors grønne indsats
Som hotel i Accor-koncernen er Ibis Styles Copenhagen Ørestad en del af en bredere strategi for at fremme bæredygtighed på tværs af alle Accor-hoteller.
Certificeringen er et skridt i retning af at opfylde Accors globale bæredygtighedsmål, der omfatter reduktion af CO2-udledning, ansvarlig brug af ressourcer og støtte til lokale samfund.
En række internationale aftaler
I de senere år har kæden indgået en række internationale samarbejdsaftaler om det grønne arbejde.
I 2021 blev der indgået en aftale med Sustainable Hospitality Alliance, der arbejder for at få branchen til at operere ansvarligt og bæredygtigt. Accor sluttede sig til Global Sustainable Tourism Council (GSTC) i august 2022.
Året efter i 2023 underskrev Accor to internationale partnerskabsaftaler med Green Key- og Green Globe-mærkerne for at fremme certificering af kædens hoteller. Denne indsats er en del af koncernens forpligtelse til at støtte sine hoteller med at opnå ekstern certificering, hvor Accor har et mål om at nå 100 % miljøcertificerede hoteller inden udgangen af 2026.