Lyng ved sø

Er I opmærksomme på denne finansieringsmulighed fra ST3ER?

9.8.2024
Forfatter: Mikal Holt Jensen
Foto: Mikal Holt Jensen

Er jeres turismevirksomhed klar til at tage springet mod en grønnere og mere digital fremtid? 

ST3ER-projektet tilbyder medfinansiering til innovative udviklingsprojekter inden for digital og grøn omstilling, specifikt målrettet små og mellemstore virksomheder (SMV’er) inden for turisme.

Creative Business Network, som er dansk partner på projektet, søger nu turismevirksomheder, der ønsker at starte et grønt og/eller digitalt udviklingsprojekt.

Grøn Omstilling

Inden for den grønne omstilling kan projekterne fokusere på:

  • Reduktion af CO2-aftryk
  • Klimatilpasning
  • Fremme af biodiversitet
  • Implementering af cirkulær økonomi og livscyklusvurderinger
  • Forebyggelse og genbrug af affald
  • Grønne indkøb og logistik
  • Anvendelse af vedvarende energi
  • Andre bæredygtige praksisser inden for turisme

Støttemuligheder

Virksomheder kan ansøge som enkeltstående virksomhed eller i samarbejde med andre:

  • Individuelle SMV-innovationsprojekter: Støtte på 25.000 EUR pr. projekt.
  • Samarbejdsbaserede innovationsprojekter: Partnerskab med 2-4 SMV'er inden for turisme med støtte på 30.000 EUR pr. projekt.

Ansøgningsproces

Læs mere om projektet og ansøg om deltagelse via linket nedenfor. Vent ikke for længe, da deadline for ansøgninger er den 30. september 2024. Ansøg her