Destination Vesterhavet får grønt stempel
Vesterhavsdestinationen er nu officielt certificeret som Green Tourism Organization, et bevis på deres ambitiøse indsats for at kombinere turismevækst med miljømæssig ansvarlighed.
”Bæredygtighed er på alles læber, og vi oplever kun større krav til grøn omstilling, uanset om man er en lille lokal turismevirksomhed eller driver en stor overnatningskapacitet. Alle må tage ansvar for deres aftryk og små skridt mod bæredygtighed i dag skaber en bedre verden i morgen”
”En ISO 20121-certificering er en blåstempling af, at vi som virksomhed ved, hvordan man arbejder troværdigt, dokumenteret og handlingsorienteret med alle aspekter af bæredygtighed i planlægning og afvikling af en konference, et sportsstævne eller et event,”
udtaler Lisbeth Valther, bestyrelsesleder i Destination Vesterhavet.
Destination Vesterhavet er den destination i Danmark, hvor turismen efterlader det tredje-laveste klimaaftryk pr. forbrug, hvilket måles i tons CO2e pr. million kroner, og det fjerde-laveste klimaaftryk pr. døgn fordelt på destinationen. Det viser en ny Klimarapport, der netop er udgivet af VisitDenmark.
Arbejdet med at blive certificeret har gjort det nemmere for Destination Vesterhavet at assistere lokale erhverv til at komme igennem certificeringsprocesserne. Sideløbende med destinationens eget certificeringsprojekt har Destination Vesterhavet bistået 10 campingpladser med at blive bæredygtighedscertificeret eller opnå anden grøn mærkning.
På billedet ses bæredygtighedsansvarlige på destinationen Martin Backs med GTO-diplom